Filosofi

Fredage kl. 10.00-11.40          Peder Lykke Centret, Mødelokale 2 

v/ cand. mag. i dansk og filosofi Lasse Sandal Jensen
Max. 25 deltagere

Filosofi er faget om de største spørgsmål og den levende nysgerrighed. Faget beskæftiger sig med de store tanker, som har præget menneskeheden op gennem verdenshistorien.

Som arkæologien graver efter levn, der kan fortælle os noget om fortidens kulturer, lokaliserer filosofien de spørgsmål, som har optaget mennesket siden tidernes morgen.

Spørgsmål,  der blandt andet kredser om den menneskelige eksistens, erkendelsen, naturens og samfundets indretning, sproget og døden. Vi vil med udgangspunkt i historiens store tænkere dykke ned i filosofiens temaer – ikke for at finde endegyldige svar, men for sammen at blive klogere på os selv og verden omkring os.

Udgifter til kopier må påregnes.